Ringkøbing Fjord i bedring.

En flyvetur over Ringkøbing Fjord, viser at vandplanterne breder sig overalt på det lave vand.  I 2005 dækkede de 14 % af bunden - I 2006 dækkede de 19 %. De giver det miljø der er nødvendigt for at små krebsdyr og plankton - og dermed fisk, kan få det godt i fjorden. I 2005 blev der fanget 54 ton skrubber i fjorden, hvilket er en fordobling i forhold til året før. Fiskeriet af helt er også på vej op og satte i 2006 rekord med 88,5 ton. Skjern Å projektet som giver væsentlig bedre gyde muligheder for helten, den forøgede saltholdighed og vandplanternes indmarch i fjorden, har givet flere fiskearter bedre levevilkår. Flere lokale har  i pressen udtalt at fjorden er død og at planter og fisk er forsvundet - de må nu enten tage ud på fjorden og kikke efter - eller igang med at studere de tørre facts.

Det så ellers skidt ud. Efter Skjern Å blev rettet ud og inddæmmet, sidst i tresserne, døde fiskene i fjorden. Svovl og fosforsyre - og okker strømmede ud fra fra jordens geologiske forekomster af pyrit og vivianit. Den coctail var mere end fiskene kunne holde til - og der var massedød af fisk. Fiskene drev i land ved Hemmet, Skaven, Bork og Stauning. Dengang synes jeg det var spændende at se hvilke fisk der var i fjorden—i dag ville jeg gerne have været foruden. Billedet er taget ved Skaven sidst i tresserne.

Der flages igen med  blå flag i Ringkøbing fjord ! Den højere saltholdighed gør vandet klart og renere. I dag kan der igen flages med det blå flag—de fleste steder i fjorden. Et af stederne hvor der ikke er blå flag er ved udløbet af Hemmet bæk. Den leder spildevandet fra Bork og Hemmet ud i fjorden.
Ringkjøbing Amt ønsker at bibeholde den høje saltholdighed i Ringkøbing fjord. De fleste er enige om at den lave saltholdighed som der var, før man begyndte forsøget med at lukke saltvand ind, var bedre for fjordens fugle, fiske og planteliv. Problemet er at næringsstof tilledningen til fjorden har vokset sig så stor, at det ikke er muligt at have en fersk og klarvandet fjord længere.  Man har så startet et forsøg med at lukke mere saltvand ind i fjorden. Det har betydet at sandmuslingen er indvandret og 4 gange i døgnet filtrerer muslingerne fjordens vand for alger. Det gav en ren fjord men gjorde det også vanskeligt for fiskerne at fiske. Fiskene kunne igen se nylon nettene om dagen og det betød at det blev sværere at fange fisk. Fiskerne har så ønsket en mere fersk fjord fordi det var så godt engang. Amtets teknikere har vuderet at det var nødvendigt med en halvering af kvælstofudledningerne for at kunne få en fersk og klar fjord. Med udsigt til at skulle reducere næringstof udledningen til fjorden med 50% bad landbrugets organisationer de 10 venstrefolk, ud af de 19 politikere, i Amtsrådet om at stemme imod den anbefalede kvælstof reduktion. Flertallet af politikere i Ringkøbing Amt blev så enige med sig selv om at en reducering af kvælstofudledningerne med 35 % var nok sammen med en nedsættelse af saltholdigheden. Bliver vandet for fersk ved store nedbørsmængder—dør sandmuslingerne.

Lystfiskerne i Skjern Å er glade for det mere salte havvand. En hanlaks på gydevandring.
I virkeligheden er der mange forskellige ønsker til fjorden. Svend Lange fra "Kyst,Land og fjord" vil hellere have en mere fersk fjord. Ifølge ham kom algerne i fjorden ikke på grund af flere udledninger af næringsstoffer til fjorden. Han siger at der var flere næringstoffer i fjorden inden den kolapsede. Han siger også at der idag ingen planter er i fjorden. Ornitologerne vil også hellere have en mere fersk fjord. Tipperne, som er et enestående fuglereservat, har oplevet en tilbagegang af flere vadefugle efter det mere salt i fjorden. De mener at saltet gør at der ikke er så mange orme og snegle som vadefuglenes unger kan leve af når de er små. Lystfiskerne i Skjern Å vil gerne beholde den høje saltholdighed. Der er ikke så mange gedder i den salte fjord der kan predere på de udtrækkende små laks og havørreder på deres vandring ud til Vesterhavet. Samtidig er der færre der sætter garn og det hjælper også både laks og havørreder. Skjern Å laksen har i den periode, der har været øget salt i fjorden, gået kraftigt frem og er ikke længere akut truet af udryddelse. Det er Helten også. Sidste år satte landingerne af helt rekord med 82 ton.

 

Saltholdighedens indvirkning på et område er utrolig kompleks - her er vores opfattelse af vindere og tabere !

Hvem vinder noget ved den høje saltholdighed ? Sejlerne der nyder det klare vand. De badende der kan bade i det klare vand, der ikke er forgiftet af blågrønalger. Laksene og ørrederne - og dermed lystfiskerne. Ikke så mange fritidsfiskere fisker fordi deres garn generes af søsalaten - det betyder flere laks og ørreder går fri ! Gedderne er også næsten væk fra fjorden - så lakseynglen har frit lejde igennem fjorden. Naturen på kort sigt - fordi det er tvivlsomt om vi har viljen og evnen til at reducere kvælstofbelastningen !

Hvem taber noget ved den høje saltholdighed ? Fuglene og dermed ornitologerne og jægerne. Ænderne og vadefuglene kan finde færer insekter, orme og snegle. Fritidsfiskerne vil hellere have de små alger, som passerer let gennem garnet og ruserne - end den større alge : søsalaten.  Naturen på lang sigt - fordi kvælstofbelastningen skal reduceres kraftigt.

Historien om saltet i fjorden er måske ikke så kompliceret som vi gør den til. Den høje saltholdighed giver klart vand men per. iltsvind ved bunden. Det gør det svært for børsteormene som lever i bunden og er afhængig af det mere salte vand.  Laver man en fersk fjord skal næringstofudledningerne ned, for at vandet er klart nok til at der kan gro planter - og de er vigtige for at der er liv i fjorden. Det mest optimale for fjorden, vil være at den er fersk - men det ser ud til at det er de færreste der vil indse, at næringstofudledningen skal kraftigt ned, for at algerne ikke skal tage over.

Lav et forsøg derhjemme. Fyld 2 sorte spande med vand - sæt dem i solen og hæld en teskefuld kunstgødning i den ene - eller hvad du ellers har af gødning ved hånden. Efter en uge kan du klart se forskel på spandene og hvad det er gødningen gør ved vandet.

De fremspirende vandplanter
Vi har fulgt udviklingen i Ringkøbing fjord efter man begyndte saltforsøget i  fjorden.  Algemængden gik ned med 95 % - Havgræsserne, ålegræsset, børstebladet vandaks og muslingerne bredte sig stødt i de år, man forsøgte sig med øget saltholdighed. Det viste amtets egne undersøgelser også, alligevel ville Ringkjøbing Amt's teknik og miljøudvalg, en overgang, stoppe forsøget med at lukke saltvand i fjorden - men nu kan planterne og muslingerne se frem til at blive i fjorden.		I vinterhalvåret kan man se bunden klart på 2-3m. vand !

Søsalat. De giftige blågrønalger er væk og turisterne kan surfe, bade og nyde det klare vand, uden risiko for at blive syge. En anden alge er dukket op som følge af det klare vand : Søsalaten. Den klarer sig fint i næsten alle saltholdigheder så det er ikke det øgede saltinhold der har fået algen til at blomstre op - det er det klare vand der slipper lyset ned på bunden og de store mængder af næringsstoffer der er i fjordvandet. Algen har rigeligt lys, næring og vand - derfor.

		Det er ikke kun saltet !
Havgræset er bevokset med bakterier, på grund af næringstofindholdet i vandet.		Det er også den store vandudskiftning som skyller næringsstofferne videre ud i havet der gør fjordvandet renere. På den måde får vi en renere fjord men ikke et renere miljø - kan vi blive ved med at skubbe problemet foran os ?  De utrolig flotte stenrev som findes i vore indre farvande er også på retur og trues af den store næringsstof udledning. Jo flere nærringsstoffer der er i havet jo større er algeproduktionen og jo større er faren for iltsvind. Heldigvis arbejder landbruget med bla. gylleseparering. Den kan vise sig at være en effektiv måde at udnytte energien i gyllen og til at styre nærringsstofferne med. 74 % af de nærringsstoffer der udledes i Ringkøbing fjord kommer fra landbruget. Ringkøbing fjord er et Ramsarområde, indeholder EF fugleskyttelsesområder -  og er udpeget som et EU Habitatområde som kendetegnes ved at være en extrem sjælden naturtype i EU.

Her kan du se programmer om Ringkøbing fjord !

Den glemte Helt. De har været tæt på at forsvinde fra de Vestjyske fjorde men fjordfiskerne har gjort deres for at de fortsat kunne få deres udkomme på Ringkøbing fjord. I programmet blev der desværre ikke plads til at fortælle om at fjordfiskernes udsætninger af helt som sættefisk. De har sandsynligvis øget virkningerne af udsætningerne. (Sendt d. 20/2-2007) Læs mere... Se Program...

Planter på dybt vand. Planterne breder sig fra de store lavvandede områder i Ringkøbing fjord og ud på dybere vand - nu helt ud på 2,60m. De lokale siger at der ikke er planter i fjorden - Amtet siger det er der - Naturriget kikker selv efter. Læs mere... (Sendt d. 22 august - 2006) Se programmet her...

Saltet i Ringkøbing fjord Ringkøbing fjord har været en plumret algesuppe i mange år - så fandt man ud af at lukke havvand ind i fjorden for at øge saltholdigheden - Det har betydet muslinger på bunden og planter i vandet.  Lav kvalitet Høj kvalitet

Skjern Å Vi kikker på hvordan Skjern Å Naturprojektet blev til. Mange landmænd i Vestjylland var imod projektet - men de havde ikke politikerne med sig. Idag er det en naturperle - med mange sjældne fugle bla. skestorken. Lav kvalitet Høj kvalitet

Laksen i åen Går man tur langs åen, kan man kun gøre sig forestillinger om, hvor store fisk der gemmer sig i dybet. Vi tog med på elfiskeri for, ved selvsyn at se. Vi følger også, hvordan Skjern Å-laksen stryges. Lav kvalitet Høj kvalitet

Ålen i tilbagegang Ålen er i kraftig tilbagegang - men hvorfor. Sygdomme importeret fra Asien vore ødeladte sumpe kan være nogle af de faktorer, der spiller ind. Lav kvalitet Høj kvalitet

Skarven=Syndebuk ? Der er ingen fisk i Ringkøbing Fjord længere. Nye undersøgelser viser, at 1/3 af laksesmolten bliver ædt af skarven. Men der er bare det - at laksen har det godt og ålen forsvandt inden skarven kom. Det tyder på en helt anden synder ! Lav kvalitet Høj kvalitet

Saltvandet sætter sit præg Hvad der er godt for fiskene i Ringkøbing Fjord, er ikke nødvendivis godt for vadefuglene på Tipperne. Vi besøger Danmarks eneste feltstation. Lav kvalitet Høj kvalitet

Skjern Å - på vej. Naturgenopretningen er nu halvvejs - den første halvdel blev indviet for et halvt år siden, og fuglene har taget området til sig! Se program...

 

Ringkøbing Fjord