|
Snæblen - en truet fisk...
Igennem de næste år følger Naturriget EU projektet, som hjælper snæblen tilbage til de Vestjyske åer. Den er udryddet i Europas floder og åer og i mange år har den kun levet i Danmarks sydligste å: Vidåen og med en meget lille bestand i Ribe Å.
Se Video...
|
|
|
|
EU's LIFE ordning støtter genopretningen af en række åer, som løber ud i Vadehavet. Snæblen er totalfredet og lever kun i Danmark, derfor har vi en forpligtigelse til at passe godt på den. Projektet er det største siden Skjern Å projektet og det betyder store forbedringer for fisk, planter, fugle og dyrelivet i åløbene: Varde Å, Sneum Å, Ribe Å og Vidåen.
|
|
|
|
I Varde Å ledes vandet tilbage i det gamle løb gennem Nørholm hede. Det betyder at Ansager kanal sløjfes og vandet til Karlsgårde sø begrænses kraftigt. For snæblen betyder det at der bliver mange flere kilometer vandløb til at gyde i, men det har også andre påvirkninger af Varde Å: Vandløbets temperatur sænkes og stabiliseres, fordi vandet ikke længere varmes op i Karslgårde sø om sommeren. Vandet i åen bliver mere klart fordi algeopblomstringen fra søen ikke strømmer ud i åen og endelig vil der komme færre Hork ud fra søen. Hork er en lille rovfisk som yngler i søer og æder masser af fiskeyngel - i Varde Å er der masser fordi de som yngel ryger gennem Karlsgårdeværkets turbiner og levende ned i åen.
|
|
|
|
I Skjern Å betød fjernelse af laksetrappen (en opstemning udført som et kæmpe styrt) at Snæblens brakvandsfætter : Helten - kunne komme langt op i Skjern Å for at gyde - Det, sammen med en fejl i projektet der gjorde at heltens yngel kunne flyde ind i Hestholm søen på dens vej mod fjorden, fik fiskeriet af Helt i Ringkøbing fjord, til at opleve et sandt boom.
Kan det overføres til Snæblen ser det ud til at Snæbelprojektet er på rette vej
|
|
|
|
I Sneum Å sker, hvad der bare for ti år siden var utænkeligt. Dambrugene i åens hovedløb er opkøbt af skov og naturstyrelsen og nedlagt.
De fleste af dambrugene var i forvejen ophørt med produktion og stod kun tilbage som spærringer. Dambrugserhvervet har i de sidste 10 år haft det svært med konkurrencen østfra.
|
|
|
|
Ialt 7 dambrug og spærringer nedlægges i Sneum Å. Hvert år fanges enkelte snæbler ved elfiskeriet efter havørreder og laks og det giver håb om at snæblerne selv kan genopbygge en bestand - ellers kan det komme på tale at hjælpe dem med udsætninger.
|
|
|
|
Ribe Å er spærret for snæblens vandring videre op i Ribe å, allerede ved Ribe by. Det opstemmede vand giver vandkraft til Stampemøllen som tidligere var et savværk men nu er et lille elkraftværk. Det betyder strøm til 7 huse. Det nedlægges og laves om til et langt stryg. Det betyder at Ribes oprindelige laks og havørreder nu frit, kan vandre op i Ribe Å's mange flotte og rene vandløb. Lampretter og snæbler, som før ikke kunne komme gennem byen, får nu igen adgang til Ribe ØsterÅ som bla. er et stort sumpområde øst for byen - et perfekt opvækstområde for snæbelynglen.
|
|
|
|
En forudsætning for at følge snæblen's udvikling er at samle data om snæblen. Michael Deacon fra Ribe Amt har viet sit liv til at passe godt på vore laksefisk. Vi var med, en regnfuld forårsdag, da han og erhvervsfiskeren Gert Mikkelsen tog ud for at registrere udtrækkende snæbler i Ribe Vesterå.
|
|
|
|
I Tønder bliver der lavet et langt stryg midt i byen. Det skal bevare vandspejlet oppe i den gamle møllesø - det er nødvendigt for at den gamle by ikke skal begynde at sætte sig.
Det samme er gældende i Ribe, hvor man heller ikke kan risikere at sænke vandspejlet. Her bliver der også lavet et langt stryg, for selvom snæblen er en laksefisk, så er den i modsætning til laksen, tilpasset de langsomt strømmende dele af åen og kan ikke forcere styrt og fisketrapper.
Michael Deacon måler de udtrækkende snæbler, tager skælprøver og indsætter en elektronisk mærkning. Snæblen kan så genkendes senere og give informationer om antallet af gydende snæbler, vandringer og levevis.
|
|
|
|
Michael Deacon, som er ansat i Ribe Amt, håber at det store LIFE projekt kan hjælpe snæblen til at overleve i de Vestjyske åer. Han glæder sig også over at snæblen kan være banebryder for de truede og sjældne laks i de vestjydske åløb.
|
|
|
|
Laksene nyder nemlig også godt af at mange dambrug og opstemninger bliver nedlagt langs vandløbene. I Varde Å bliver Grindsted Å ledt uden om Karlsgårde Sø og det giver både snæbel og laks mange extra kilometer gydevandløb. Fisketegnsmidlerne, der før gik til udsætninger af fisk, kan nu istedet bruges til at reparere fortidens synder og lægge gydegrus ud så laksen igen kan reproducere sig selv. Så kan man spørge om hvorfor lystfiskerne skal betale for det men snæbelprojektet lægger også masser af gydegrus ud, bla. i Hjortvad Å, som er et tilløb til Ribe Å
|
|
|
|
De største snæbler ved dagens mærkning i Ribe Vesterå var 53 cm. Snæblen bliver ikke så stor som laks og havørred - måske fordi den er tilpasset et liv, hvor den lever langs bunden og lever af krebsdyr og orme. Her er det ikke en fordel at have en stor krop fordi dens fødeemner ikke skal indhentes i de frie vandmasser.
|
|
|
|
Alligevel er det spændende at være så tæt på en så sjælden fisk som kun de færreste oplever at se. Efter mærkning, måling og skælprøvetagning blev snæblerne udsat i åen hvor de kunne fortsætte deres rejse.
|
|
|
|
Snæblerne gyder betydelig flere æg end laksen. Til gengæld gør de det frit i vandet, hvor ægene klæber sig til vandplanter, siv og rør. En del af restaureringsprojektet går ud på at mindske grødeslåningen. Den er hård ved de flerårige vandplanter, som snæblerne gyder på.
|
|
|
|
Når snæblens æg klækker - driver larverne med strømmen. Når højvandet kommer holdes åens vand tilbage og strømmer ind i de små søer og kog der findes i tilknytning til åen. I Vidåen fungerer slusen som højvandet og holder åens vand tilbage så larverne kan strømme ud i sikkerhed i kogene. Her vokser de op i skjul af de mange rør og planter der i foråret skyder op. I starten lever de små snæbel larver af bla. infusorier og senere tager de større vandinsekter som daphfnier og cyklops.
|
|
|
|
De skal være mellem 7 og 10 cm inden de kan klare skiftet til saltvand. De vokser op i Vadehavet hvor de lever af snegle og orme. De kendes fra sild og brisling på deres sorte næser.
|
|
|
|
Efter gydning vandrer de fuldvoksne fisk tilbage til vadehavet for at komme til hægterne. Allerede næste år vender de tilbage for at gyde. Snæblerne kan gyde 5 - 6 gange og flere bliver mere end 10 år gamle.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Her kan du se programmer om snæblen og LIFE projektet !
|
|
Snæblerne elfiskes.
Snæblerne elfiskes og mærkes. Ved at se hvor mange mærkede fisk man genfanger efter gydningen kan man beregne hvor mange fisk der har været i vandløbet og gyde.
Læs mere...
(Sendt d. 28/11 - 2006)
Høj kvalitet
Mellem kvalitet
Lav kvalitet
|
|
|
|
Lampretten - Havets vampyr.
De lever af blod og ådsler. De er ikke yndede af fiskere eller andre. De er truede men imponerende dyr som ikke har ændret udseende de sidste par hundrede millioner år. De er hverken fugl eller fisk - de er blodsugere.
Læs mere...
(Sendt d. 31/10 - 2006)
Høj kvalitet
Mellem kvalitet
Lav kvalitet
|
|
|
|
"Model" Dambrug”.
Dambrugene er trængt. Spæringer og forureningskilder skal væk fra åerne. Derfor er man ved at udvikle en "model" som gør dambruget uafhængigt af åens vand - og det ser godt ud.
(Sendt d. 3/10 - 2006)
Lav kvalitet
Mellem kvalitet
Høj kvalitet
|
|
|
|
